Hvad er det, jeg køber ind i?
Om Deskhub
Deskhub er startet af iværksættere, og det er den ånd, der præger vores fællesskab. Den ene dag har vi behov for ro og fordybelse, den anden måske for at tage et break eller sparre med en af de andre DeskEjere over kaffemaskinen. Kontakt os for en uforpligtende snak og lad os se, om dine behov matcher det, vi kan tilbyde.
Lækre faciliter til Gode priser
Vores Faciliteter
Deskhub består af 14 skriveborde fordelt i tre rum. Til hvert skrivebord medfølger: hæve-/sænkeskrivebord, kontorstol, skrivebordslampe og et mindre opbevaringsmodul, samt naturligvis internet. Du medbringer selv computer, skærm etc.
Der er et fælles mødelokale til 6 personer. Mødelokalet har Whiteboard og en storskærm til præsentationer.
Mødelokalet kan frit benyttes af Deskhubs medlemmer.
I vores fælles køkken kan man altid tage en kop kaffe eller te, det er inkluderet i lejen. Der er selvfølgelig køleskab og en mindre køkkenplads, hvor du kan spise din medbragte mad eller holde et uformelt møde.
Deskhub sørger for det praktiske: rengøring, indkøb af kaffe og te, alarm mv. Du skal kun tænke på at passe din virksomhed.
Christianshavn
Området
Deskhub er centralt placeret midt på Christianshavn. Her er let adgang til masser af caféer, restauranter og udendørs arealer, hvor du kan tage et uformelt møde eller holde en velfortjent pause.
Særligt kan nævnes, at Deskhub ligger i gåafstand til Broens Gadekøkken, Christianshavns Færgecafe og mange andre lokaliteter, der er et besøg værd.
Tager du offentlig transport, er det lettest at tage til Christianshavns Metro, herfra er der kun 7 minutters gang til kontoret. Er du på cykel, kommer du let til kontoret uanset, hvor i Københavnsområdet, du cykler fra.
uden Mad og Drikke
Frokostordning
Deskhub tilbyder frokostordning i samarbejde med Restaurant LaLaLa, som ligger kun 3 minutters gang fra kontoret. Hver dag bydes på frokost for de omkringliggende virksomheder, og du kan købe et 10-ganges klippekort, som kan anvendes, når du har lyst. Et klip er betaling for frokost for 1 person, priser oplyses ved kontakt.
Hver dag bydes på to varme retter og en masse frisk salat!
Obs! Der er restriktioner i fb. med Coronakrisen, hvilket betyder at man undgår buffet.
Lad os passe på os selv og hinanden
Covid-19
Hos Deskhub tager vi de nødvendige forholdsregler jf. myndighedernes anbefalinger. Alle lejere er instrueret i at blive hjemme, hvis man har blot de mindste symptomer på sygdom. Der er rigelige mængder af håndsprit, og rengøringen er opprioriteret. Ydermere er rammerne indrettet på en sådan måde, at alle kan færdes sikkert på kontoret.
Deskhub
- deskhub@deskhub.dk
- +45 20 78 88 71
- Strandgade 46A, kl. 1401 København